Kildekritik i fem spørgsmål
Kildekritik handler ikke om at mistro alt. Det handler om at vide, hvad du læser, så du kan vurdere, hvor meget du kan stole på det. Fem spørgsmål klarer det meste.
1. Hvem står bag?
Find afsenderen. Står der et navn på skribenten, og hvem udgiver siden? Se efter en side om mediet eller organisationen og efter kontaktoplysninger. Et etableret medie med redaktion og ansvarshavende redaktør er ikke ufejlbarligt, men det kan stilles til ansvar for, hvad det skriver. Medier, der er tilmeldt Pressenævnet, skal følge reglerne for god presseskik, og du kan klage, hvis de ikke gør.
En anonym profil, en side uden kontaktoplysninger eller et navn, der næsten ligner et kendt medie, er grund til at være mere forsigtig.
2. Hvad vil teksten?
Næsten alt, du læser, har et formål. Spørg dig selv, om teksten vil informere dig, overtale dig, sælge dig noget eller underholde dig. Det er ikke forkert at ville overtale, men du skal vide, at det er det, der foregår.
- Nyhed
- Fortæller, hvad der er sket, og hvem der siger hvad. Skribentens egen holdning skal ikke fylde.
- Analyse eller baggrund
- Forklarer sammenhænge og vurderer, hvad noget betyder. Bygger på fakta, men indeholder vurderinger.
- Kommentar, leder og debatindlæg
- Holdninger. Skribenten vil overbevise dig. Ofte markeret med ord som "kommentar", "debat" eller "kronik".
- Annonce og sponsoreret indhold
- Betalt af en annoncør. Skal være tydeligt markeret, fx med "annonce" eller "sponsoreret", men kan godt ligne en artikel.
3. Hvornår er den skrevet?
Se efter datoen. Mange historier, der deles på sociale medier, er flere år gamle og handler om forhold, der har ændret sig. Et billede fra en gammel begivenhed kan også blive brugt, som om det var fra i dag.
4. Hvordan ved de det?
Gode tekster viser, hvor oplysningerne kommer fra: navngivne kilder, dokumenter, undersøgelser eller tal med en afsender. Skeln mellem førstehåndskilder, der selv har set eller gjort noget, og andenhåndskilder, der gengiver andres oplysninger. Vage formuleringer som "eksperter mener" eller "mange siger" uden navne er et svaghedstegn.
Står der et tal, så spørg: hvem har målt det, hvornår og hvordan? En procent siger lidt, hvis du ikke ved, hvad den er en procent af.
5. Hvad skriver andre?
Den mest effektive teknik er at læse sidelæns: åbn en ny fane, og søg på afsenderen og på selve påstanden i stedet for at blive på siden og læse den grundigere. Er en stor historie sand, skriver flere uafhængige medier om den. Finder du den kun ét sted, eller kun på sider, der henviser til hinanden, så vent med at tro på den.
Nyhedskriterierne
Journalister vælger historier ud fra fem klassiske nyhedskriterier: aktualitet (det er sket lige nu), væsentlighed (det betyder noget for mange), identifikation (vi kan sætte os i stedet), sensation (det er usædvanligt) og konflikt (der er uenighed eller modparter). Kriterierne forklarer, hvorfor nyheder ofte handler om konflikter og det usædvanlige. Det almindelige og det, der går godt, fylder mindre, selv om det også er virkelighed.